Den levende fortælling
Et liv, der ikke blev, som forventet
– men som fandt sin egen vej
Jeg står ikke her, fordi jeg planlagde det.
Jeg står her, fordi livet tog en drejning, jeg ikke havde forventet.
Jeg er uddannet biolog og har arbejdet som både forsker og gymnasielærer. Jeg har været vant til at forstå verden gennem viden, struktur og forklaringer.
Men der kom et tidspunkt, hvor det ikke var nok.
Jeg blev ramt af stress.
Og det blev ikke bare en periode, der gik over.
Det blev et vendepunkt.
Ikke noget, jeg valgte.
Men noget, jeg måtte igennem.
Derfra begyndte en anden form for rejse. Ikke én, man kan planlægge sig ud af. Men én, hvor man langsomt må finde fodfæste igen.
Skridt for skridt.
At finde en ny vej
Der var en periode, hvor meget blev nulstillet.
Ikke på en måde, jeg selv havde valgt. Men på en måde, der åbnede noget nyt.
Jeg begyndte at bevæge mig i en retning med mere plads. Mere ro. Mere ærlighed.
Jeg har skrevet i mange år, og i 2003 vandt jeg Jyllands-Postens novellekonkurrence med En tur til Malmö. Senere blev den en del af min novellesamling fra 2020.
Skrivningen har altid været en måde for mig at forstå det menneskelige på. Det, der ikke nødvendigvis kan forklares, men som kan mærkes.
Samtidig har jeg bevæget mig ind i det mere sansende og kropslige.
Jeg er Reiki Mester inden for Gendai Reiki Ho og under uddannelse til tapping-terapeut hos Institut for Psykosomatik og Følelsesforløsning.
Ikke som et skift væk fra det, jeg var.
Men som en udvidelse.
Rejsen – både ude og inde
Noget af det, der er begyndt at fylde igen, er rejsen.
Jeg har tidligere været i 45 lande. Men i mange år stod det stille.
For nylig var jeg i Frankrig med min familie. Et sted, jeg boede som barn.
Og noget i mig faldt på plads der.
Jeg rejser i mikrocamper. Småt og enkelt.
Det er ikke bare for at komme væk.
Det er for at komme tættere på.
Et liv i bevægelse
Jeg står et sted i livet nu, hvor meget er åbent.
Det er ikke altid nemt. Men det er ærligt.
Jeg har ikke travlt med at nå frem til noget bestemt. Jeg er mere optaget af at være i bevægelsen.
Fællesskab og det at blive mødt
Jeg har i en periode været frivillig gruppeleder i samtalegrupper for ensomme.
Det har betydet meget for mig.
For nogle gange er det vigtigste ikke at få svar.
Men at blive mødt.
Når det hele samler sig
Når jeg ser tilbage, hænger det hele sammen.
Biologien.
Skrivningen.
Det, jeg har været igennem.
Og det, jeg er i gang med nu.
Det er ikke forskellige liv.
Det er det samme liv, der har foldet sig ud.
Måske er det først, når man giver slip på forestillingen om, hvordan livet skulle have set ud, at man begynder at se, hvad det faktisk er blevet.
Ikke som en færdig fortælling. Men som noget, der stadig er i bevægelse.
Og måske er det netop dér, midt i det uafsluttede, at noget falder på plads.
At man finder hjem